facebook tracking

Børne- og ungdomsguide

Drømmer du om arbejde i udlandet, og brænder du for at arbejde med børn og ungdom? Så kan drømmen blive til virkelighed! Nu søger vi energiske og sprudlende personer til sommersæsonen 2021.

Om stillingen

Som Børne- og ungdomsguide arbejder du på et af vores familie hoteller, som har aktiviteter for hele familien. Vores aktiviteter er målrettet børn og unge i alderen 3-7 år og 8-15 år. For os er det vigtigt at have et udbud af aktiviteter, som er bredt og trygt. Arbejdsopgaverne er meget varieret og arrangeres både om dagen og aftenen. Du vil få ansvar for at afholde visse aktiviteter samt tilbyde aktiviteter, hvor forældrene deltager.

Du vil opleve en fantastisk sommer omgivet af grin og glæde, hvor du vil være en del af et herligt team, som alle stræber efter at give vores gæster en uforglemmelig ferie. Gå på en skattejagt for at finde sjove overraskelser, vær dommer på en fodboldkamp, hæng ud med de unge og se en spændende film eller  konkurrér om, hvem der kan lave den største bombe i poolen. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

På alle vores familie hoteller med nordisk personale får I også selskab af børnenes favoritter, Lollo og Bernie.

Hvem søger vi?

Du er social, engageret, udadvendt og tør at stå frem. Vi leder efter en rigtig teamplayer, der med et smil på læben både er tålmodig og åben overfor at udvikle sig selv. Husk også at overveje, om du er villig til at forlade familie og venner for et længere udenlandsophold.

Grundlæggende krav:

  • Erfaring med at arbejde med børn eller unge (mindst 1 år)
  • Gymnasiel uddannelse
  • Kørekort i mindst 1 år inden sæsonstart
  • Flydende dansk i skrift og tale
  • Taler engelsk ubesværet
  • Derudover vil det være en fordel, hvis du har sprogkundskaber indenfor de andre nordiske sprog. 

 

Øvrigt  

 Sidste ansøgningsfrist: 31. januar 2021 
Startdato:  Sommersæson (marts – maj 2021)
Arbejdssted: Udlandet

Har du spørgsmål til at arbejde i udlandet, så besøg gerne FAQ, hvor du finder svar på de mest almindelige spørgsmål. Øvrige spørgsmål besvares af Karl Käck, work@spies.dk

 

Er du interesseret?

Så send din ansøgning til os med det samme!

Vi kalder løbende til rekrutteringsdage på vores kontor i København.

Der er stor interesse for at arbejde som Børne- og ungdomsguide hos os. Derfor anbefaler vi dig at sende så meget information som muligt med din ansøgning og søge med det samme. Vedhæft gerne både eksamensbeviser og anbefalinger m.m. sammen med dit CV.  

I nogle perioder har vi mere end én annonce til forskellige typer af guidejob. Vi skal bede dig om kun at søge den stilling, som du er mest motiveret for og mest kvalificeret til. Du har altid mulighed for at notere i din ansøgning, hvis du er interesseret i flere stillinger.

Vær opmærksom på, at vi indhenter en børneattest hos Rigspolitiet inden en eventuel ansættelse.

Bliver du godkendt efter vores rekrutteringsdag, regner vi med, at du kan deltage på vores Intro Training i foråret. Mere information om det vil du få senere i processen. 
Sommersæsonen strækker sig fra ca. marts/april til oktober/november. 

Vi sørger naturligvis for at både interviewdag og Intro Training er Covid-19 tilpasset i forhold til de gældende restriktioner, som findes.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Svarer normalt inden for en uge

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Nogle af dine kolleger

Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor