Om stillingen
Du indgår i et nordisk PR og SoMe-team i NLTG-koncernen (Nordic Leisure Travel Group), hvor du har et tæt samarbejde med dine nordiske kollegaer. Rollen har stor vægt på brandstyrkende og proaktiv kommunikation – både via dine stærke medierelationer og via vores store tilstedeværelse og engagement i de sociale medier.
- Pressehåndtering for Spies og vores eget flyselskab, Sunclass Airlines
- Positionere Nordens førende rejsekoncern, bl.a. via vores talspersoner i Spies og Sunclass Airlines
- Krisekommunikation og presseberedskab
- Dygtig og kreativ skribent – både i forhold til pressemeddelelser og indhold på de sociale medier
- Del af det nordiske SoMe-team:
- Ejerskab af Spies’ sociale kanaler og publicering af indhold – såvel organisk som paid
- Primær kontaktperson og sparringspartner med Spies’ rejserådgivere, som håndterer generelle besvarelser i de sociale medier
- Krisehåndtering i de sociale medier
- Intern kommunikation i Spies
Om dig
Du elsker opsøgende PR-arbejde og har et godt netværk i mediebranchen. Du trives med at være vores talsperson samtidig med, at du også har flair for at få Spies’ og Sunclass Airlines’ talspersoner frem i medielyset.
Du brænder også for at skabe sælgende og kreativt indhold i de sociale medier, som giver rejselyst, og du ved, hvad der virker. Derfor afprøver du også gerne nyt og har fingeren på pulsen, når det gælder udviklingen indenfor sociale medier – og især indenfor social annoncering. Du coacher løbende Spies’ rejserådgivere i tonalitet og besvarelser i sociale medier. Og uanset hvad du gør, har du altid kunden i fokus.
Du er hurtig til at springe til og hjælpe, når der sker uforudsete begivenheder, og du er derfor både fleksibel og har gode samarbejdsevner. Sidst men ikke mindst er du positiv med en god portion humor og bidrager gerne til den allerede gode stemning i teamet.
Grundlæggende krav:
- Gerne en journalistisk eller anden kommunikationsfaglig uddannelsesbaggrund
- Flere års erfaring med PR
- Flere års erfaring med sociale medier og med gode resultater
- Erfaring med at skabe kreativt indhold til sociale medier (tekst og billede) – såvel organisk som paid
- Du skriver fejlfrit dansk og har en evne til at tilpasse dit udtryk i sociale medier
- Erfaring med krisekommunikation
- Erfaring med SMO (Social Media Optimization)
Det er desuden en fordel, hvis du:
- Har erfaring med Retriever, Falcon og Facebook Business Manager
- Har erfaring med nordisk samarbejde
Din arbejdsplads
Du indgår i et fantastisk team, som er spredt ud over hele Norden, og din nærmeste chef er placeret i Stockholm. Du kommer derfor til at rejse indenfor Norden nogle gange om året. Til daglig har du fødderne solidt plantet på Spies’ hovedkontor i København blandt skønne kollegaer.
Startdato: Så hurtigt som muligt
Ansøgningsfrist:
15/2 2021
Kontaktpersoner:
Director of Communications & Sustainability Fredrik Henriksson, fredrik.henriksson@ving.se, tlf.: +46(0)709 513 124 eller Brand Manager Maria Byskov, maria.byskov@spies.dk, tlf.: +45 41 99 00 17
Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!