CRM Campaign Manager til Spies
Brænder du for at bruge data til at skabe optimale digitale kunderejser til de helt rigtige målgrupper?
Om stillingen
Du bliver en del af afdelingen Media, Digital & CRM, der blandt andet håndterer de digitale marketing-aktiviteter i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og du får en bred berøringsflade, der ud over marketing også inkluderer Customer Experience, eCommerce og kundevendte funktioner i både ind og udland.
Mange spændende projekter
Vi satser stort på det digitale og ikke mindst personalisering, og har i flere år arbejdet med en Customer Data Platform. Vi er netop nu ved at integrere vores nye platform Bloomreach Engagement, hvor vi kombinerer CDP, digitale kampagner og trigger-flows i samme platform.
Hvad skal du lave?
Som CRM Campaign Manager har du ansvaret for at sætte CRM-kampagner op i vores marketing automation-system, Bloomreach Engagement. Du kommer både til at arbejde med segmenterede nyhedsbreve, trigger-baserede dialoger samt data-drevne kampagner. Ud over emails, arbejder du også med SMS og mobil-app. Der bliver også mulighed for at arbejde med omni-channel-segmentering, der aktiveres i øvrige digitale marketingkanaler og på webben.
De enkelte kampagner skaber du i samarbejde med det øvrige marketing-team. Din opgave bliver at håndtere opsætning, afvikling og optimering af aktiviteterne. Logisk tankegang, metodisk arbejde og fokus på detaljen er vigtige egenskaber. Det er et ekstra plus, hvis du har kendskab til scripting i fx jinja, java, html eller lignende.
Hvem er du?
Du har erfaring med digital markedsføring og har tidligere arbejdet med marketing automation. Du er god til det tekniske, data og tal, men motiveres også af at arbejde med kommunikation ud fra et datadrevet perspektiv. Som person er du analytisk, systematisk og struktureret. Du brænder for digital optimering. Og så skader det ikke, hvis du elsker at rejse. Sidst - men ikke mindst - er du positiv med en god portion humor og bidrager gerne til den allerede gode stemning i teamet.
Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af en nordisk afdeling, der har store ambitioner, men også vægter work-life-balance højt. Vi tilbyder en række personalegoder som sundhedsforsikring, en populær frokostordning og personalerabat på rejser.
Øvrigt
- Startdato: Hurtigst muligt
- Ansøgningsfrist: Vi gennemgår ansøgningerne løbende og opfordrer dig derfor til at søge hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Media & Digital, Morten Willesen på morten.willesen@spies.dk
Arbejdssted: København, Stockholm, Oslo, Helsinki
Kontaktperson: Morten Willesen. Morten.willesen@spies.dk . Tlf.: +45 26845579

Om os
Spies indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group. I gruppen indgår rejsearrangørerne Ving og Globetrotter i Sverige, Ving i Norge, Tjäreborg i Finland, flyselskabet Sunclass Airlines samt hotelselskabet Resorts & Hotels, hvor vores egne hotelkæder, Sunwing Family Resorts, Ocean Beach Club og Sunprime Hotels, indgår. Gruppen sælger ca. 1 325 000. rejser årligt i de nordiske lande.
Vi er en arbejdsplads hvor vi har det sjovt og holder af hinanden med vores people promise "it should be fun, developing and rewarding doing a good job".
CRM Campaign Manager til Spies
Brænder du for at bruge data til at skabe optimale digitale kunderejser til de helt rigtige målgrupper?
Indlæser ansøgningsskema