Alva Labs tests
Som en del af rekrutteringsproces bruger vi tests fra Alva Labs. Testene består af en logisk problemløsningstest og en personlighedstest. Testene i sin helhed tager cirka 30 minutter at gennemføre, og du vil naturligvis modtage instruktioner og eksempler på opgaverne, inden du går i gang med selve testen.
Rekrutteringsdag
Næste skridt er en rekrutteringsdag, som finder sted på vores kontor i København. Vi starter dagen med en firmapræsentation af Spies, og derefter skal du selv holde en kort præsentation, deltage i gruppediskussioner med de andre deltagere og have et individuelt interview.
Svar efter rekrutteringsdagen
Efter rekrutteringsdagen får du svar fra os. Hvis du har overbevist os om, at du har den rette profil og er et godt match til jobbet hos Spies, bliver du godkendt til jobbet.
Spies' guideskoler
Hvis du bliver godkendt til jobbet ønsker vi, at du deltager i vores introduktionsuddannelse, som afholdes i marts 2025.
Destination & stilling
Du får tildelt en stilling og destination inden sæsonstart. Dvs. du kan blive godkendt til jobbet i f.eks. november eller december og i februar-marts vil du så få tildelt din stilling og destination.